Privat økonomi - tips til at spare penge i hverdagen

Er der rod i privat økonomien? Så fortvivl ikke. Her kan du se en række tips og ideer til hvordan du kan spare penge i hverdagen, så din privat økonomi hænger bedre sammen.

De fleste af os kender til problemer med at få pengene til at slå til, og få privat økonomien til at gå op i en højere enhed. Penge skal der til, og med et par unger i husstanden, er der som regelt gang i privat økonomien.

Herunder kan du se en række råd, tips og ideer til hvordan du kan få privat økonomien til at hænge bedre sammen, og spare penge i hverdagen.

Tag ansvar for din privat økonomi

Første skridt på vejen til en sund privat økonomi, er at du tager ansvar for den. I stedet for gemme problemerne væk, er det vigtigt at du ser dem i øjnene. Få skabt et overblik over indtægter og udgifter - så er det nemmere at have overblik over privat økonomien. Vis asnvar og brug kun penge som er der!

Styr privat økonomien med et budget

Læg et budget over din privatøkonomi. Lav et regneark eller hent et budgetskema i din bank. Opstil alle indtæger og udgifter, både faste og variable. Det giver dig et godt overblik over hvilket beløb der er til rådighed hver måned. Flere netbanker - bl.a. Danske Banks netbank - tilbyder også muligheden for at lave budgettet i netbanken, hvor man så kan bruge de præcise beløb til at opsætte budget/regnskab over sin privat økonomi.

Lån kun penge du er i stand til at betale tilbage

Undgå store forbrugslån og at optage gæld uden om banken. Mange steder tilbydes der nem og hurtigt optagelse af lån, men renterne er også derefter.
Banken giver som regelt en meget bedre rente, og kan tilbyde rådgivning.

Vær prisbevidst omkring din privat økonomi

Vær lige så prisbevidst omkring lån og kredit, som når du handler ind til dagligdagen. Prøv at sammenligne priser og gebyrer hos de forskellige banker, og overvej om du måske kunne sidde billigere. Prøv fx. at se på pengepriser.dk, og se om der ikke skulle være mulighed for at spare penge i din privat økonomi, hvis du eks. skifter bank.

Omlæg evt. realkreditlån

Der kan være mange penge at spare ved at have det rigtige lån. Det kan være en jungle at finde rundt i og have overblik over, men spørg banken om rådgivning og lad dem løbe dine lån igennem. Så kan banken bedre rådgive dig, og fortælle hvilke lånemuligheder der vil være en fordel i netop dit tilfælde.

Hold et godt overblik over din privatøkonomi

Gem diverse kontoudtog, kontooversigter, skatteopgørelser og andre vigtige papirer. Sæt dem ind i ringbind eller arkivkasser, så de er nemme at finde og få et overblik over.

Tjek dine forsikringer

Vi bruger i dag mange penge på forsikringer, som derfor er en ikke ubetydelig post i vores privat økonomi. Løb derfor jævnligt forsikringerne igennem og overvej om du har de rigtige. Er der for mange? Måske kan du undvære afbestillingsforsikringen, hvis du køber en årsrejseforsikring i stedet.
En højere selvrisiko kan på flere forsikringer også være en måde at komme til at betale mindre på. Kig f.eks. på forsikringsguiden.dk og sammenlign priser på forsikringer.

Telefoni, tv og internet

En stor post i privat økonomien kan også være kombinationen af telefoni, tv og internet. Men måske er det værd at overveje at droppe fastnettelefonen, eller at skifte det hele ud med fiber, eller andet, så du får en pakke-løsning med både tv, telefon og internet?
Kig på bl.a. Telepriser.dk og Telemarkedet.dk, hvor du kan sammenligne priser på telefoni, tv og internet.

Kig på dine abonnementer

Prøv at løbe din abonnementer på aviser, blade mv. igennem. Får du dem læst, eller er de bare endnu en post i privat økonomien? Opsig dem du ikke har brug for, og læs dine nyheder på internettet.

Spar penge i privat øknomien ved at spare på energien

Man kan spare mange penge på strøm og energi ved at have de rigtige energiformer. Olie og gas koster kassen, så måske en brændeovn, solceller, jordvarme e.a. kunne være en bedre mulighed i længden. Overvej også at skifte el-leverandør. Der kan være mange penge at hente til privat økonomien her.

Derudover bør du løbe dit hjem igennem og se om der er steder du nemt kan spare penge. Sluk for tv, anlæg og andre apparater som står på stand-by om natten eller når du ikke er hjemme. Tænd kun lyset når der er behov, og skift dine pærer ud med energisparepærer.
Læs mere på Elsparefonden.dk, Elpristavlen.dk, SparEnergi.dk og 1 ton mindre.

Overvej en billigere A-kasse

En af de nemme måder at spare hurtige penge hver måned, er at skifte til en billigere A-kasse. Dagpengene er ens alle steder, så du kan lige så godt udnytte at du kan få det lidt billigere et andet sted. Du kan sammenligne priser på A-kasser på Arbejdsdirektoratets hjemmeside, og måske spare hurtige penge i din privat økonomi.

Billigere bil og offentlig transport

Overvej også dine transportmuligheder. Det kan være at du er så heldig at du kan cykle på arbejdet, og spare penge på en bil der. Eller måske tage offentlig transport som bus eller tog i stedet. Tager du offentlig transport, er periodekort oftest billigere end eks. klippekort. Pendler og samkørselsordninger er også en mulighed. Kører du langt i bil, skal du måske købe en der kan køre langt på literen, eller skifte til diesel. Kig dig også lidt for når du køber brændstof, så du køber det billigste benzin eller diesel.

Køb tingene på internettet

En nem måde at spare penge i privat øknomien er at købe flere ting på nettet. Tingene er oftest billigere her, og man kan hurtigt spare penge ved at se sig lidt for. Her kan bl.a. nævnes musik, bøger, og flybilletter som nogle af de steder, hvor du kan spare penge.

Begræns impulskøbene

En af de farlige ting i hverdagen er impulskøbene. Vi kender alle til at vi kommer hjem fra supermarkedet med en stak ting, som vi egentligt ikke skulle have. Spørg derfor dig selv, når du ser en ting du gerne vil gave: "Har jeg virkelig brug for dette?".

På beløbet, tak!

En af de mest effektive ting, for mit vedkommende har været at gå fra at tage køb med dankort til nærmeste hundrede, til at tage den på beløbet hver gang. Dermed ligger man ikke inde med penge i pungen, som man "kommer til at bruge på impulskøb".