Fodboldrejser - oplev fodbold på Europas store stadions

Er man fan af fodbold, er der ikke noget som at opleve de store hold spille på de store stadions. Stemningen er stor, intensiteten i top og ikke mindst spilles der topfodbold med verdens bedste fodboldspillere.

Selvom vi i Danmark har udmærkede fodboldhold, så er det ikke at sammenligne med en oplevelse til en af de store kampe. Vi har vel alle drømt os til en Champions League finale, arvefjendeopgøret mellem FC Barcelona og Real Madrid, eller et engelsk topopgør med Manchester United og Arsenal.

Billetterne kan være dyre og svære at få fat på. Specielt de store hold har en tendens til at give deres medlemmer førsteret til billetterne, hvilket skærer noget ned i den resterende pulje.
Men det er der råd for!

Der findes et utal af hjemmesider og rejsebureauer som tilbyder fodbold rejser, billetter og kombipakker, hvor man får en forlænget weekend i en af storbyerne, med hotel og fodboldbilletter. Og det endda til fornuftige priser.

Det vil selvfølgelig altid være billigst at bestille billetter, hotel og rejse selv, men det kræver både tid og planlægning. Derfor kan man med fordel bestille en fodbold-pakke, hvor det hele er klaret for dig.

Priser på fodboldrejser

Priserne på en færdiglavet fodboldrejse afhænger typisk af kampen og holdene. De store hold er dyere, og møder de store hold hinanden, er det endnu dyrere. Vil man rejse til fodbold i London, ligger Arsenal og Chelsea blandt de dyreste i Europa. Går turen derimod til Spanien, er priserne noget billigere for de større kampe.

Jeg har selv god erfaring med at købe billetter til FC Barcelona på en dansk hjemmeside, hvorefter jeg selv arrangerer rejsen til Barcelona, booker et billigt hotel og andre praktiske ting. Men det er generelt også nemmere at købe billet til de spanske holds kampe, end fx. England.

Til de engelske kampe vil jeg helt klart overveje en fodbold pakke hos et af rejse bureauerne. De køber billetterne ind, og så kan man overveje om man vil have hotel, VIP-pakker osv med. Der er som regelt forskellige muligheder, prisklasser, placering på stadion osv. Både danske og norske rejsebureauer er interessante i den sammenhæng, da specielt nordmænende altid har haft en forkærlighed for engelsk fodbold.