Gode råd når din baby er ved at få sine første tænder
Når jeres baby får sine første tænder, kan det være en god eller dårlig oplevelse for forældrene. Forhåbentligt går det smertefrit, men det kan også være at det gør ondt og babyen bliver pylret og græder meget. Se her en række gode råd til hvordan du bedst kan hjælpe din baby når han/hun får nye tænder.
Babyer og de første tænder er en underlig størrelse. Hvornår, hvor hurtigt og hvor smertefrit, svinger som vinden blæser. Nogle babyer bliver født med tænder, mens de fleste dog først får dem senere. Under alle omstændigheder vil man som forældre med garanti opleve at ens baby får tænder.
Når babyen får sine tænder kan det være nemt og smertefrit, langsomt og smertefyldt eller alt midt i mellem. Vi har selv prøvet det sidste, og jeg har derfor fundet en række gode råd som kan bruges til at lindre smerten, og gøre den blidere for jeres baby at få sine nye tænder.
Ubehag for babyen når den får nye tænder
Når babyen får nye tænder kan der opstå forskellige typer ubehag for den lille. De mest almindelige symptomer er store mænger savl, tendens til at bide i alt, rød numse, irritabilitet, søvnbesvær og temperaturforhøjelse. En eventuel temperaturforhøjelse vil typisk kun vare 1-2 dage og børe ikke overstige 38,5 grader.
Babyen kan desuden får lidt løs afføring og nedsat appetit, når den får nye tænder.
Babyen vil typisk være generet i nogle dage, når det får nye tænder. Slimhinden på gummerne vil ses som rød og hævet, og babyen vil typisk savle voldsomt og bide meget. Efter en dags tid eller to vil man kunne begynde at se den hvide top på mælketanden, som herefter hurtigt vil komme helt frem. Babyen vil typisk være generet at tandfrembruddet i 1-2 dage før og efter at tanden bryder igennem.
Gode råd til at dulme smerten når babyen får tænder.
Der findes ingen super effektiv måde til at gøre det at få tænder smertefrit, men herunder kan du se en række råd til hvordan du kan dulme smerterne for din baby, og berolige barnet når tænderne kommer frem.
- Bidering/tandring som babyen kan bide og gnave i. Disse kan desuden nedkøles, så det dulmer smerten.
- En sut kan berolige babyen og gøre det nemmere at komme igennem. Sutten kan også afkøles i køleskabet.
- Massér og gnub babyens gummer forsigtigt med en finger.
- Giv babyen koldt vand at drikke.
- Giv babyen blendet/pureret mad der er afkølet.
- Børst blidt med en blød babytandbørste.
- Giv babyen et stykke koldt agurk. Agurk indeholder et mildt lokalbedøvende stof, som kan hjælpe babyen.
- Kamillete er beroligende for babyen.
- Kad babyen sutte på en kold rå skrællet gulerod. Vær her opmærksom på at babyen ikke får bidt stumper af som kan ryge i den gale hals.
- Kold lakridsrod kan bruges til at tygge på.
- Ved meget slemme smerter bør du opsøge læge, som eventuelt kan tilbyde noget smertestillende.
Se i øvrigt en række gode råd til at
børste tænder på børn.