Fladskærms-tv - hvad skal du kigge efter?
Fladskærms-tv er super populære. Der er nu solgt så mange fladskærms-tv
at man nærmest bliver anset som neandertaler, hvis man ikke har en
smart fladskærm hjemme i stuen.
Jeg er selv neandertaler - endnu. Men følger hele tiden med i markedet
og ser hvad der sker. Udviklingen går hurtigere end nogensinde,
priserne falder og der er nu solgt over 1.000.000 fladskærms-tv
i Danmark. De nye tv fylder ingenting, leverer god billedkvalitet
og ser lækre ud hjemme på væggen, i forhold til
det 32" monstrum der skulle køres ind med en gaffeltruck!
Men prisen på de flade skærme er nu nede på et niveau, hvor vi alle kan
være med. Så måske man skulle investere?
Man er nød til at orientere sig lidt inden købet, finde
ud af hvad ens behov er, hvor fremtidssikret man vil være og fremfor
alt - hvilken prisramme man bruge. Man kan hurtigt købe katten
i sækken, og finde noget som
viser sig ubrugeligt indenfor få år. Herunder står
nogle af de ting man bør kigge på, når
man forsøger at finde rundt i den jungle af
tilbud man bombarderes med dagligt.
Plasma eller LCD
Der er svært at sige hvad der er bedst, så lad os kigge på nogle fordele/ulemper
på de to typer fladskærme. Plasma-fladskærme bruger mere strøm end en
LCD-fladskærm, og har en kortere levetid. Derimod har LCD-skærme lidt
større problemer med at gengive hurtige bevægelser, fx. sportsbegivenheder
mv. LCD-skærmene har også sværere ved at opnå et rigtigt sort niveau.
Men først og fremmest bør man nok kigge på billedet. Få demonstreret
skærmen nede i butikken, både med almindelige tv-signaler og med
en DVD. Hvis muligt, prøv da også at se et prøvebillede på skærmen,
og se om farveovergangene er præcise.
Betragtningsvinkel
Hvor lige for skærmen skal man sidde for at få et godt billede? Prøv
at bevæge dig lidt frem og tilbage foran skærmen og se om den bevarer
skarphed og farver når du står lidt ude i siden.
Opdateringshastighed
Da fladskærmene kan have problemer med at vise hurtige bevægelser,
gælder
det om at vælge en skærm men en høj opdateringshastighed.
Er opdateringshastigheden for lav, risikerer man at få ekko
/ skyggevirkning på billederne. Det
kan være meget forstyrrende at se på. Kig derefter efter
en høj opdateringshastighed. Mange skærme ligger på 25ms
(millisekunder), mens en acceptabel hastighed nok er nærmere 12-16ms.
Men prøv dig frem, når du får fladskærmen demonstreret.
Opløsning
Billedet på skærmen består af pixels. Jo flere pixels
der er til rådighed, jo større opløsning har man, og jo bedre detajler kan man se.
Opløsningen på en skærm kan fx. være 1024x768. Da vi i Danmark stadig
bruger PAL-systemet, skal opløsningens højde helst være over 576 pixels.
Kontrastforhold
Kontrasten afhænger af opløsningen. Jo flere pixels der
er til rådighed
jo større mulighed er der også for bedre kontrast. De tal
man ser i de tekniske specifikationer angiver hvor godt fladskærms-tv'et
er til at gengive sortniveau. Tallet skal være så højt
som muligt, da et lavt tal vil give et mere livløst billede. Mange
fladskærme har et kontrast
forhold på 1000:1. Det er svært at sige hvad et acceptabelt
kontrastforhold er. Du må selv vurdere hvor tilfreds du er med
billedet, når du får fladskærmen
demonstreret.
HD (HDTV) / HD-Ready
High Definition er fremtidens forbedrede tv-signal, og giver et meget
mere detaljeret, klart og realistisk billede. Deltaljeringsgraden
kan blive op til fem gange højere
end ved Standard Definition. Standard
Definition er den vi kender fra tv idag, som giver glimrende skarpe
billeder, men med knapt så gode
detaljer som HD.
Skal fladskærmen kunne vise High Definition skal den være mærket
HD, HDTV, Full HD eller lignende.
Disse fladskærme kan som standard køre 1080p (1920x1080 pixels).
Et tv der er mærket ”HD-Ready” er i stand
til at gengive High Definition. Men det betyder ikke nødvendigvis
at det er i stand til at modtage digitale tv-signaler. Det kræver
at man har en indbygget eller en seperat tuner. Et HD-Ready tv
kan ikke altid vise det fulde HD-signal, da mange kun kører
720p (1280x720 pixels), hvor fuld HD er 1080p.
HDTV-signal er ikke så udbredt endnu, men flere og flere tv-kanaler
begynder at tilbyde HDTV. HD-film er også ved at vinde sit indpas,
med Blu-ray film som de mest udbredte. Har man en afspiller der kan
vise Blu-ray film, eller fx. en Playstation 3, er man i stand til
at se HD-film på sin HD-fladskærm.