Grundviden for kommende vinkendere
Har du også prøvet at sidde med ved et bord med vinkendere, hvor fremmedordene flyver frem og tilbage? Herunder finder du en guide til dig som gerne vil vide lidt mere om vin.
Vin findes i mange former, smagsvarianter, farve og duft varierer meget fra type til type. De typiske former for vin er rødvin, hvidvin, rosévin, mousserende vin og hedvin. Vin fremstilles af gæret most fra druer. De fleste almindelige bordvine ligger på en alkoholprocent på 8,5-15%, mens hedvine sædvanligvis indeholder mere end 15%.
Vin er som regelt "stille" dvs. at der ikke er bobler. Dog indeholder mousserende vine bobler i form af kulsyre - enten tilsat naturligt eller kunstigt.
Rødvin
Rødvin fremstilles af blå vindruer, og får sin farve fra de blå drueskaller. Farven varierer fra lys til meget mørk rød. Smagen er som oftest tør.
Hvidvin
Hvidvin fremstilles som regel af grønne vindruer, men kan dog også fremstilles af blå druer, hvis drueskallerne fjernes tidligt i fremstillingen. Hvidvinenes farve kan variere fra helt klar til en gylden farve. De fleste hvidvine smager tørt, men kan variere fra meget tør til meget sød.
Rosévin
Rosévin fremstilles af blå vindruer, hvor drueskallerne fjernes tidligt i processen, så de kun opnår kort tid i mosten. Rosevins farve varierer fra bleg rød til en helt klar rød. Rosévin er næsten altid halvtør eller tør.
Mouserrende vin
Mouserrende vine er som regel hvide, men kan dog også være rødlige, i stil med en rosévin. Smagen kan variere fra halvtør til sød.
Hedvin
Hedvine er vin der har fået tilsat alkohol. Det sker under eller efter gæringen. Farven kan variere meget og være alt lige fra lys eller gylden til mørk rød. Smagen er som oftest sød, men kan dog også være tør.
Sådan fremstilles vin
Druerne høstes enten manuelt eller maskinelt. Høsttidspunktet afhænger af flere ting. I Europa høstes druerne typisk fra slutningen af august til november, mens de i Sydamerika, Afrika og Australien høstes fra slutningen af januar til starten af april.
Hvornår der høstes afhænger også af druernes modningsgrad. Ikke alle druesorter modner samtidigt. Det samme gælder vintypen. En frisk vin vil typisk indeholde druer høstet tidligt, mens søde vine indeholder druer der er høstet sent, og derved har opnået en højere mængde sukker i sig.
Herefter følger gæringen. Rødvin og hvidvin fremstilles ikke på samme måde. Ved fremstilling af hvidvin, presses vindruerne før gæringen. Dette forgår typisk uden kontakt med drueskallerne, hvorfor der kan anvendes både blå og grønne druer til hvidvine. Rødvin fremstilles ved at de blå drueskaller gæres med, og derfra får rødvinen sin røde farve.
Lagring af vin
Efter gæringen skal vinen lagre. Lagringstiden varierer fra vin til vin, men de fleste vine skal typisk kun lagre nogle måneder, inden den tappes på flasker.
Vinen kan lagre i tanke, uden kontakt med ilt, eller også kan vinen lagre i fade.
Ved fadlagring, kan vinen typisk optage lidt ilt og giver mulighed for de kemiske ændringer som visse vine skal have. Fadene kan desuden afgive aroma til vinen og afgiver også tannin, som giver vinen struktur.
Fadlagrede vine er dog ikke nødvendigvis af bedre kvalitet end andre vine.
Vinen tappes på flaske
Når vinen er færdiglagret skal den klargøres til at komme på flaske. Indholdet i fadene/tankene blandes som regelt inden, da de enkelte fade kan have udviklet sig forskelligt. Inden vinen kommer på flaske filtreres de oftest, så eventuelle urenheder fjernes.
Alkohol og alkoholstyrke i vinen
Alkohol (ethanol) øger vinens
holdbarhed og gør vinen mindre modtagelig for bakterieangreb. Vine indeholder i gennemsnit ca. 12% alkohol.
Bundfald i vin
Bundfal i vinen er ikke en fejl, men nærmere et tegn på kvalitet. Mange gode vine udskiller bundfald med alderen. Bundfaldet består af vinens affaldsstoffer og syrerester. Bundfaldet bør dog ikke skænkes i glassene.
Dekantering af vin
Dekantering af vin betyder at den bliver omhældt, så den iltes. Typisk fylder man vinen på en karaffel så iltningen får vinen til a smage bedre, men kan også ske ved at åbne flasken et par timer før den skal drikkes.
Garvesyre og syre i vinen
Syren i vinen sikrer at vinen kan lagre og sørger for at vinen kan bevare sin duft og friskhed. Vin- og frugtsyren i vinen kommer fra druen, mens garvesyren (tannin) oftest kommer fra druernes skind. Derfor indeholder rødvin også meget mere garesyre end hvidvine.
Vinens aroma / bouquet
Vinens umiddelbare duft (aroma) stammer fra vindruerne, mens bouquet er duften der opstår når vinen lagres. Vinens duft ændrer sig desuden med aldren.