Det er fantastisk at spille guitar. Det er ikke for sjov, at det er et af verdens mest populære instrumenter. Men hvis det er fantastisk at spille guitar er det ren lykke at spille guitar på nogle strenge, der er stemte.
Her følger derfor en guide til hvordan du stemmer din guitar, så det bliver en ren fryd at høre på.Er du til rock eller heavy, så kan du stemme din guitar ned og opnå en tungere, grovere lyd.
Det er mest normalt at stemme sin guitar en halv eller en hel tone ned.
Stemmer du den en halv tone ned, skal du stemme din guitar således: D#-G#-C#-F#-A#-D#
Mange sange af f. eks. Green Day, The Smashing Pumpkins, Jimi Hendrix og Stevie Ray Vaughan er stemt en halv tone ned.
Stemmer du den en hel tone ned, skal du stemme din guitar således: D-G-C-F-A-D
Her kan du spille med på sange af bl. a. Nirvana, Metallica, John Fogerty og Dream Theater.
Det er en smagssag, hvor langt ned, man vil stemme sin guitar.
Lyden bliver hele tiden mere tung og "ond" jo længere du stemmer ned, og man skal ikke nødvendigvis stoppe bare fordi man har stemt sin guitar en hel tone ned.
Man kan stemme sin guitar ligeså langt ned, man har lyst, men på et tidspunkt vil man opdage, at stregene simpelthen bliver for løse til at spille på.
Mens det indenfor rock og heavy er relativt normalt at stemme sin guitar ned, er det noget sjældnere, at man oplever at man skal stemme sin guitar op.
Vil man gerne nå lysere toner, er det mere normalt at man bruger en capo istedet. En capo er en nem og hurtig måde at spille sin sang med de velkendte akkorder man plejer - men samtidigt opnå en meget lysere lyd.
Capo bruges opså en del indenfor f. eks. folkemusik, irsk traditionel musik og flamenco.
En anden kendt måde at spille rock på er ved at bruge en drop tuning, hvor man beholder sin guitar stemt traditionelt, men stemmer sin dybe basstreng en tone ned, så man ender i en D-A-D-G-B-E.
Med sådan en stemning er det nemmere at ramme de power-akkorder, der er populære i moderne rockmusik og kun involverer 3 strenge.
Mens en drop tuning som denne er populær hos f. eks. Rage Against The Machine, Soundgarden, Rammstein og Silverchair, er en dobbelt drop tuning mere sjælden. Denne går ud på, at man stemmer både den lyseste og dybeste streng en tone ned, mens resten af guitaren holdes i en traditionel stemning. Det betyder, at man ender i D-A-D-G-B-D. Denne måde at stemme sin guitar på opleves tit i sange af Neil Young.
Man kan stemme sig dybere og dybere ned med dropped tunings også, men igen vil guitaren på et tidspunkt sætte en naturlig stopper for hvor løst strengene kan stemmes.
Med en open tuning kan man spille akkorder helt uden at tage akkorder! Open tunings bruges meget ofte indenfor blues musik og folke musik og her er det nemt at bevæge sig rundt mellem sine akkorder med et sliderør istedet.
Den mest populære open tunings er:
Open G: D-G-D-G-B-D
Nogle af de andre mest populære open tunings er:
Open E: E-B-E-G#-B-E
Open D: D-A-D-F#-A-D
Det er vildt sjovt at spille med et sliderør, og når man først lige får styr på at ramme tonerne rent, kan man virkeligt lave lækkerier på sin guitar med sliderøret. Så kom endeligt igang!
Ved at følge dette link kan du nemt stemme din guitar præcis som du har lyst: Stem din guitar her.