Kompost i haven - næring til din køkkenhave
Der er mange fordele ved at kompostere dit haveaffald. Du kan med en god kompost sikre næring til din køkkenhave, og i disse grønne tider, kan du formindske din families co2-udslip med en kompostbunke i haven.
En almindelig dansk familie laver enorme mængder køkken- og haveaffald. Ved at lave en kompost i haven, kan du lave dette affald om til god næring, og samtidigt skåner du miljøet. God kompostjord er en god næringskilde, og er en god måde at gøde din køkkenhave på. Du kan også bruge kompostjorden til at forbedre den almindelige lerholdige jord i haven.
Processen med at få god kompostjord tager flere år. Tiden det tager afhænger af forholdene som komposten befinder sig i, størrelsen af affald med mere. Men typisk tager det 2 år eller længere før komposten er helt omsat.
Den færdige kompost kan du typisk kende ved at du ikke længere kan skelne strukturen af de affaldsmaterialer som er brugt på komposten. Den færdige kompost lugter heller ikke kraftigt længere, men lugter af jord, bark eller lidt svampeagtigt. Kompostjorden er desuden løs og har en ensartet struktur.
Ikke alt haveaffald er velegnet til kompostering
Det affald som genereres i din have er ikke altid lige velegnet til kompostering. Affald som levende ukrudt, ukrudt med modne frø, planter der er syge eller har svamp/skimmel, frisk græs, større grene og rødder er ikke velegnet til kompostering, mens blade, tørt græs, nedfaldsfrugt, hækaffald, smågrene og kviste, blomster og køkkenhaveaffald er velegnet til kompostering.
Sorter dit køkkenaffald før det kommer på komposten
Vælger du at smide en del af dit køkkenaffald på komposten, er det vigtigt at du er klar over hvilke ting som må komposteres, og hvilke ting som ikke egner sig til kompostering.
Affald der gerne må komposteres
Blomster
Brød (i mindre stykker, brug det evt. til fuglene i stedet)
Frugt
Grøntsager (både kogte og rå)
Kaffegrums med filter
Kagerester
Kartoffelskræl
Kerner
Kornprodukter
Køkkenrulle
Nøddeskaller
Papbakker (uden tryk)
Pasta (ren)
Potteplanter
Ris
Tør strøelse fra kæledyr
Teblade med filter
Vat
Æggeskaller (knuste)
Økologiske citrusfrugter
|
 |
Affald der ikke må komposteres
Aske
Appelsinskræller mv (ikke økologiske)
Ben fra madlavningen
Cigaretskod
Dressing
Fedt
Fisk
Grød
Kattegrus
Kød
Mælkeprodukter
Osteskorper
Pålægsrester
Sovs
Støvsugerposer
Syge stue- og potteplanter
|
Kompostbunke eller kompostbeholder
Når du skal vælge om du vil kompostere i en kompostbunke eller i en kompostbeholder, er der både fordele og ulemper ved begge typer. En kompostbeholder kan være sværere at håndtere, men er typisk både pænere i en villahave, mere pladsbesparende og ikke mindst rottesikker. En rottesikker kompostbeholder sikrer at du kan kompostere køkkenaffaldet. I en kompostbeholder er der desuden typisk en lem nederst, så det er nemt at få det nederste kompostjord ud.
Vælger du derimod en kompostbunke kan det være nemmere at få god kompost, men du skal så være varsom med fx køkkenaffald, da det kan tiltrække rotter og skadedyr. Bruger du en kompostbunke er det noget nemmere tilgængeligt, hvis du vil vende komposten en gang i mellem. Det speeder komposteringsprocessen op. I en kompostbunke kan man også nemt varmkompostere. En varmkompostering kan i løbet af få måneder give en udmærket kompostjord. Varmkompostering foregår ved at man har en god fugtig kompostbunke, som tildækkes med plastic, så komposten holder på varme og fugtighed. Ved varmkompostering når temperaturen i kompostbunken op på 60-70 grader og sikrer derved en hurtigere omdannelse af affaldet.
Hjælp komposten på rette vej
Når først du har godt gang i din kompost, er der flere måde du kan hjælpe processen. Både så den går hurtigere, men også så du får god kompostjord ud i sidste ende.
Du kan tilføje kompostorme til komposten for at sætte fart i processen, og få dem til at hjælpe med nedbrydningen af affaldet. Kompostorme kan købes eller bestilles i de fleste havecentre.
En kompostkværn kan hjælpe med at findele affaldet, så nedbrydningsprocessen sker hurtigere. Vil du ikke investere i en kværn, kan mindre hækaffald og lignende køres over med græsslåmaskinen, som derved findeler det inden du smider det på komposten.
Vender og lufter du komposten nogle gange om året, hjælper du også nedbrydningsprocesserne. Sørg for en god lufttilførsel til komposten.
Komposteringen kan også ske hurtigere, hvis der tilføres fx husdyrgødning eller stenmel.
Brug komposten i haven
Til den almindelige jord i de danske haver, anbefaler man typisk at udlægge 3-5 cm ren kompost pr. m2.
Du kan med fordel udlægge komposten om efteråret, og ved forårssæsonens start opblandes/vendes jorden i de øverste 15-20 cm af jorden.
I køkkenhaven kan du bruge komposten tidligere, men skal du bruge komposten som bunddække i bede mv, bør komposten være helt omsat. En helt omsat kompost vil dog altid være bedst, da næringen så er bedst tilgængelig for planterne.
Genanvendelse af madaffald som biogas og gødning
Driver du en virksomhed, som producerer madaffald, har du måske ikke mulighed for kompostering selv. Her kan du komme af med affaldet til et firma, som sørger for at madaffaldet bliver genanvendt, og ender som biogas eller gødning.
Få hjælp til
genanvendelse af dit madaffald her.