Oplev Gaudí's arkitektur i Barcelona

Siger man Barcelona siger man nødvendigvis også Antonio Gaudi. Gaudi's arkitektur er vel nærmest et varemærke for Barcelona. Overalt i byen kan man se hans forunderlige og utrolige bygninger, eller bygninger som er inspireret af Gaudi.

Arkitekuren ligner noget der er taget fra eventyret om Alice i Eventyrland. Gaudí var inspireret af naturen, det former og geometri, som han prøvede at indarbejde i sine arkitektoniske udtryk. Foruden dette brugte han hyppigt mosaik fra ituslået porcelæn og krukker, til at dekorere bygningerne. Den berømte bænk i Parc Güell er vel nok det mest imponerende eksempel herpå.

Går man en tur ned ad Passeig de Gràcia fra Plaça Catalunya, ser man et par af hans mest berømte bygninger.

Casa Batlló er den mest berømte af de tre modernistiske mansions, som ligger side ved side. Casa Amatller og Casa Lleó Morera er de andre to, og ligger tætttest Plaça Catalunya i Barcelona. Trioen kaldes Manzana de la Discordia.

Facaden består af trencadís og indgangen og balkonerne ligner en kombination af grotte-indgange og kæberne af forhistoriske dyr. Taget er et imponerende syn, og forestiller efter sigende St. George og dragen. Mosaikken og fliserne ligner skæl, og sammenligningen med en drage er derfor forståelig.

La Pedrera (Casa Milà) er endnu en af Antonio Gaudi's berømte bygninger. Bygningen er en hel blok, og dets forunderlige former har været et yndet mål for mange karikatur-tegnere. Det ligner et helt futoristisk fort, taget fra en science fiction film.

Den bølgende facade giver bygning bevægelse, og den må opleves. Om ikke for dets ydre, så for det unikke tag, som man kan komme op og se.
Ved første øjekast, ligner taget en scene fra Star Wars. Ventilations-kanalerne og skorstenene ligner soldater, mens andre kunne være tårne i et futuristisk krigsscenarie.

Udsigten fra toppen giver desuden et flot udsyn og det centrale Barcelona.