Robotstøvsuger - Nem rengøring af dit hjem med en robot-støvsuger

De færreste finder støvsugning interessant og vil helst slippe for støvsugningen af hjemmet. Men med et køb af en robot støvsuger er det pludseligt nemt og effektivt at slippe for støvsugningen. Robotstøvsugere er nemme og praktiske til det moderne hjem.

Rengøring såsom støvsugning er aldrig sjovt, og derfor kan det heller ikke undre nogen at der flytter flere og flere robotter ind i vores hjem. En af de interessante muligheder er en robotstøvsuger, som kan klare støvsugningen for dig, mens du ikke er hjemme.

Robot-støvsugere er små og handy, og med en indbygget intelligens, så de kommer rundt de fleste steder. Hjørner kan dog være problematiske, ligesom tæpper heller ikke er en robot-støvsugers ynglingsopgave. Robotstøvsugerne kører på batteri, og er altså derfor uafhængige af stikkontakter og lange ledninger. De nyeste modeller af robotstøvsugere kan endda selv finde ud af at køre tilbage til opladeren, når robot-støvsugeren er ved at løbe tør for strøm.

Hvor god er en robotstøvsugers sugeevne?

Robot støvsugere kan endnu ikke helt følge med en alm. støvsuger. Hverken mht sugeevnen, eller hvor godt den kan komme i hjørner og andre svære steder. Robotstøvsugere er endnu ikke perfekte til den grundige rengøring, men til genæld er en robotstøvsuger god til den daglige rengøring. De mindre krummer, kattehår og hvad der ellers kommer i løbet af en dag, tager robotstøvsugeren fint. En robotstøvsuger er derfor god til at vedligeholde et rent hjem, så man kun en gang i mellem må supplere med en grundig manuel støvsugning.

Undgå et forhindringsløb for robotstøvsugeren

Overvejer du at købe en robotstøvsuger, bør du forinden tage et kig på indretningen af dit hjem. Jo flere forhindringer, jo sværere er det selvfølgelig for robotstøvsugeren at komme rundt. Så jo færre forhindringer, jo bedre resultat. Robotstøvsugere fungerer desuden ved at skifte retning, når de støder ind i ting, så forhindringer kan mindske effektiviteten af rengøringen.

Teknikken bliver dog hele tiden bedre, og sensorer i robotsstøvsugerne, sikrer at vaser mv der måtte stå på gulvet, ikke væltes. De nyere robotstøvsugere har desuden indbygget trappesensor, så der undgås styrt hvis den kører i nærheden af en trappe. Mange af de nye robotstøvsugere kommere også med små virtuelle vægge, så du fx kan spærre adgangen til et rum. Når robotstøvsugeren rammer den virtuelle væg i form af en lysstråle, stopper den og vender om, og fortsætter derefter hvor den kom fra.

iRobot Roomba robotstøvsuger

Firmaet iRobot er et af de fremtrædende indenfor robotstøvsugere, og deres nye modeller er efterhånden ved at komme efter det. Bl.a. kan det nævnes at robotstøvsugeren har en indbygget støvsensor, og at robotstøvsugeren kan times, så du selv bestemmer hvornår der skal støvsuges. Desuden kan de nye robotstøvsugere også tage hjørner med den indbyggede sidebørste. Af andre ting kan det nævnes at robotstøvsugerne er forbedret til at støvsuge tæppe, og har indbygget automatik, så sugestyrke og teknik tilpasse automatisk efter gulvtype. Batterilevetiden sikrer at robotstøvsugerne kan køre 1-1½ time på en opladning, alt efter gulvtype og rummets størrelse. Ladetiden er desuden fornuftig, og ligger typisk på en 2-3 timer for de nyeste modeller af robotstøvsugere.

Hvad koster en robotstøvsuger?

Priserne varierer en del alt efter kvalitet og funktioner, og du kan derfor få en robotstøvsuger til omkring en 1.000,- for de billigste, mens en god effektiv moderne robotstøvsuger står i en 3-4.000.

Det begynder at ligne noget, og det er derfor klart værd at overveje at anskaffe sig en robotstøvsuger.

I afdelingen for husholdningsrobotter findes desuden robotgulvvaskere, som kan vaske gulvet for dig. Læs mere om robotgulvvaskere her.

Eksempler på robotstøvsugere i drift